Integration - en klassekamp...
I den danske debat om integration af etniske minoriteter er der en tendens til, at de etniske minoriteters kultur og normer på forhånd udpeges som forklaring på konflikter og gnidninger, hvad enten det gælder problemer i folkeskolen, i de almene boligområder, på arbejdsmarkedet eller i ungdomskulturen. I et klima, hvor kultur og normer og herunder især religion bruges som forklarings- og referenceramme, flyttes fokus fra de reelle problemstillinger, såsom sociale og økonomiske faktorer. Dette fokus skaber intolerance, polarisering og ekskluderende og manglende fællesskabsfølelse og tjener ingen andre end højrefløjen og radikale fundamentalister.
Mange af de sociale problemer, der hæmmer integration, hænger ofte snævert sammen med diskrimination og stempling. I den offentlige debat har det fx fremstået som om, at problemerne i en del af de almene boligområder udelukkende skyldes, at her bor mange med etnisk minoritetsbaggrund. Det har imidlertid flere steder vist sig, at problemerne er sociale, fx høj arbejdsløshed, lav indkomst og familie- og misbrugsproblemer.
Mange nydanskere har svært ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Arbejdsløsheden blandt indvandrerne og efterkommerne i alderen 16-64 år fra vestlige og ikke-vestlige lande var pr. 1. januar 2005 på henholdsvis 6 pct. og 14 pct., mens den for danskere var 4 pct. Det skyldes bl.a. manglende uddannelse, diskrimination, dårlige danskkundskaber og ringe mulighed for at skaffe sig job gennem sociale netværk.
“Erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande var pr. 1. januar 2005 på henholdsvis 66 pct. og 56 pct., mens danskeres erhvervsfrekvens på samme tidspunkt var 80 pct.”
“Beskæftigelsesfrekvensen var på 62 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 48 pct. for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere var på 76 pct.”
Hovedparten af alle unge - 95 pct. - begynder på en ungdomsuddannelse, men det er kun 80,3 pct., der afslutter en ungdomsuddannelse. Når så mange danske unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, er det derfor primært på grund af et stort frafald særligt på erhvervsuddannelserne. Frafaldet fra erhvervsuddannelserne er således betydeligt større end frafaldet fra de gymnasiale uddannelser. Procenten er lavere for gruppen af indvandrere og efterkommere. 84,6 af efterkommere starter således på en ungdomsuddannelse, idet andelen unge indvandrere er lavere (80,9 pct. for unge, der kom til Danmark i alderen mellem 0-5 år, og 78,6 pct. for unge mellem 6-12 år).
“De væsentligste forklaringer på frafaldet er, at en stor del af de unge indvandrere og efterkommere har problemer med de faglige krav på erhvervsuddannelserne, og at mange af de unge - delvist i sammenhæng hermed - har svært ved at få en praktikplads.” (Udlændinge på ungdomsuddannelserne - frafald og faglige kundskaber - Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut)
Der kan opstilles en alen lang liste over den mislykkede integration i Danmark. Men alt i alt handler det om, at etniske minoriteter i Danmark ofte ikke har de samme muligheder som deres danske medborgere. De er i højere grad udsat for negativ social arv, fordi de ofte bor i ghettoer, går i ghettodaginstitutioner og -skoler og derfor ender med ikke at kunne klare sig på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.
Derfor er lige muligheder og rettigheder til alle det allervigtigste og forudsætning for en vellykket integration. Endvidere handler integration også om et samfund med globalt udsyn, solidaritet, social ansvarlighed og ligestilling på alle niveauer. Et samfund, som afspejler og anerkender ALLE borgere uanset baggrund. Dette betyder gensidig respekt, forståelse, dialog og anerkendelse af hinandens forskelligheder.
SF’s integrationspolitik hviler på et socialistisk grundlag, hvor grundpillerne er frihed, lighed, demokrati, solidaritet og selvforvaltning. Udgangspunktet for vores integrationspolitik og vores politik for etnisk ligestilling er, at vi vil fastholde det danske samfund som et retssamfund. Det betyder, at alle uanset hudfarve, nationalitet, køn, etnisk oprindelse og religion skal være omfattet af de samme regler. Ingen skal kunne fratages rettigheder med henvisning til kulturel egenart, religiøs tradition eller lignende. Læs mere om SF’s integrationspolitik på www.sf.dk .
Kommentar i Deadline den 15. april om den bekymrende politiske udvikling i Tyrkiet. Se udsendelsen her.
BOG: Den multikulturelle arbejdsplads - rekruttering og integration af nydanskere
Læs mere om bogen, som jeg er medforfatter til, ved at klikke på billedet
|