Arbejdsløshed er ikke kun den enkeltes skyld

Den seneste tids uheldige – og heftige – fattigdomsdiskussion har medført en hård tone over for dagens arbejdsløse, der hænges ud som dovne nassere, der kun kræver af samfundet – og ikke yder. Dette er en uheldig udvikling, der fordrejer virkeligheden og fører debatten på et sidespor. Der er brug for, at vi får sagligheden ind i debatten. Fx viser udviklingen i arbejdsløshed i byggefagene, at det ikke er de arbejdsløse, men de økonomiske konjunkturer og strukturelle problemer på arbejdsmarkedet, der er problemet.

Sandheden er også den, at vi de seneste år har fået tusindvis af arbejdsløse i Danmark på grund af den økonomiske krise, der fortsat raser. Disse mennesker skal ikke mistænkeliggøres og jages. For flertallets vedkommende er det mennesker, som har passet deres job og betalt deres skat til fællesskabet hele livet.

Fokus på løsninger – og vækstmuligheder

Der er derfor brug for, at vi får set på, hvordan vi skaber vækst og dermed arbejdspladser, samtidig med at vi får reformeret beskæftigelsespolitikken. Således skal vi gøre op med ti års regelbureaukrati og føre en aktiv beskæftigelsespolitik, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske. For hvis ikke vi får debatten på sporet igen og stopper hetzen mod de arbejdsløse, kan vi gå en bekymrende fremtid i møde.

Fakta taler i hvert fald sit tydelige sprog. Fx viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det i dag er 13,1 procent af alle unge mellem 15-29 år, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse. Særligt er det i udkantsområder som Lolland, Nord- og Sønderjylland samt Syd- og Vestsjælland, at andelen er høj med Lolland Kommune som topscorer med hele 20 procent arbejdsløse i den nævnte aldersgruppe.

Høj risiko for social uro

Denne udvikling øger samtidig risikoen for ulighed og social uro i samfundet. Unge mennesker, der mister håbet og troen på fremtiden, er et stort tab for vores samfund – både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Vi har ikke råd til at tabe dem på gulvet.

Mens arbejdsløsheden buldrer derudaf i vores lille andedam, har en bølge af protester det seneste år bredt sig ud over verdenskortet – fra Tahrirpladsen i Kairo over Athen til Wall Street i New York. Som Ugebrevet A4 så korrekt skriver, satte Jasminrevolutionen i Tunesien gang i en sand kædereaktion i den arabiske verden, hvor befolkningerne har vendt sig mod diktatoriske og undertrykkende regimer i en lang række lande. Nu er turen kommet til Europa og USA, hvor stigende arbejdsløshed, nedskæringer på de offentlige budgetter og utilfredshed med fordelingen af de økonomiske goder har pustet nyt liv i gadens parlament.

Denne udviklingstendens bekræftes af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) i en ny rapport om udviklingen på det globale arbejdsmarked og sammenhængen mellem den økonomiske krise og befolkningens tiltro til det politiske system i 199 forskellige lande. Ifølge ILO er risikoen for social uro steget i 40 procent af verdens lande siden 2009. Og særligt Europa og USA er i farezonen for at opleve folkelige opstande i de kommende år.

Debatten skal vendes

Ovenstående scenarier er ikke langt fra at blive til virkelighed herhjemme, hvis ikke vi får vendt debatten til at handle om løsninger på, hvordan vi skaber arbejdspladser og dermed øger mulighederne for at få folk i arbejde. Lad os derfor én gang for alle gøre op med hetzen og mistænkeliggørelsen af de arbejdsløse og tage dem alvorligt. For vi må ikke glemme, at de allerfleste arbejdsløse kun har ét ønske – nemlig at komme i arbejde.

Praksissen falder byrådsmedlem i Gladsaxe og Folketingskandidat, Serdal Benli (SF) for brystet.

-Det er forkasteligt, at selvbestaltede religiøse forkyndere vier unge piger under 18 år og det bør forbydes, mener han.

Serdal Benli opfordrer derfor den danske regering til at se på en dansk imamuddannelse på universiteterne. Det vil forebygge problemet med de unge piger, som bliver islamisk viet, forudser SFeren.

- Man uddanner præster på universitetet, så hvorfor ikke også imamer? Så får man gjort op med det problem, der ligger i, at mange religiøse lærde og forkyndere kommer til Danmark fra lande, som ligger langt fra noget, der harmonerer med dansk demokrati i 2011.

Op til 8.000 mennesker bliver hvert år frataget deres sygedagpenge, når de har været sygemeldte i 52 uger.

Jeg bliver som formand for Beskæftigelsesudvalget i Gladsaxe Kommune dagligt kontaktet af borgere, der kommer i klemme og presses til aktivering, hvilket gør dem mere syge. Man fristes til at tro, at det for kommunerne blot handler om, at folk skal hurtigt tilbage i arbejdet og ikke om, at folk rent faktisk skal blive raske.

Utidig indblanding i privatliv

Sygedagpengeloven er en utidig indblanding i det enkelte menneskes privatliv. Med den lov i hånden påduttes den sygemeldte den behandling, kommunen finder for godt. Det er i strid med den menneskeret, som handler om at bestemme over egen krop.

Egentlig er det ikke så sært, at det står sådan til. For kommunerne får med de nuværende sygedagpengeregler en større del af de udbetalte sygedagpenge refunderet af staten, hvis de sender folk i såkaldte virksomhedsrettede tilbud eller vurderer folk til at være parate til ”gradvis tilbagevenden til beskæftigelse”.

Med regeringsskiftet er der ændringer på vej. Som en del af det nye regeringsgrundlag vil den nye S-R-SF-regering afskaffe den såkaldte varighedsbegrænsning på sygedagpenge, som nu gør, at syge får frataget sygedagpenge efter 52 ugers sygdom. Men det løser ikke hele problemet. For lovgivningen er stadig den samme.

Kommunerne kommer med forkerte afgørelser

Samtidig er kommunens afgørelser i sager om borgernes arbejdsevne ikke altid troværdige.

Avisen.dk kunne den 10. oktober 2011 berette, at der ofte er forskel på, hvordan en borgers arbejdsevne vurderes fra kommunens og privatpraktiserende psykologer og psykiateres side. 

”Det er et problem, at der opstår uenigheder, så hyppigt, som det gør, fordi det skaber tvivl om, hvorvidt kommunens vurdering er i orden,” siger Borgerrådgiver Johan Busse til Avisen.dk, 10/10-11.

Ligeledes har Ankestyrelsen underkendt kommunernes fremgangsmåde i en række sager om sygedagpenge (Avisen.dk, 9. september). Alt sammen noget, som stiller spørgsmålstegn ved kommunernes vurderinger på området.

At jobcentrene er gået alt for langt i forhold til syge borgere, kan Fyns Amts Avis også afsløre (11/10-11). I Svendborg Kommune har et jobcenter registreret de syge borgeres deltagelse i fuldt lovlige demonstrationer. Er vi blevet en bananrepublik, siden vi skal holde øje med, hvad borgere foretager sig af – i øvrigt fuldt lovlige – handlinger? Det er en meget grov overtrædelse af både Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Jeg håber, at den nye S-R-SF-regering ser på hele området, for den nuværende tvungne aktivering løser ikke problemet. Den er en del af problemet. Hvis det fortsætter, skrider fundamentet for det civiliserede samfund og den ægte omsorg for den enkelte, hvilket vi i Danmark længe har brystet os af.